Close menu

Køb og salg af klinik

Ved køb og salg af virksomhed er der en lang række forhold og problemstillinger, du som kiropraktor skal overveje og forholde dig til. Vi gør dig klogere på, hvad du skal være opmærksom på og giver gode råd til opstart og etablering af klinik.

Hvad kræver det at drive klinik?

Dansk Kiropraktor Forening har lavet en vejledning til dig der går med drømme om at blive klinikejer. 

Det er vigtigt at understrege, at vejledningen under ingen omstændigheder kan erstatte den konkrete juridiske og økonomiske rådgivning, som den enkelte kiropraktor bør indhente hos advokat og/eller revisor.

 

I Dansk Kiropraktor Forenings tilbyder vi ikke den slags rådgivning, men vi er naturligvis behjælpelige med generelle råd og vejledning. 

 

obs. Vejledningen blev sidst opdateret i 2021.I vejledningen benyttes begrebet ”sygesikring”, selvom dette begreb blev afskaffet ved indførelse af sundhedsloven. Begrebet anvendes, fordi det er indarbejdet og er mundret.

Download vejledning om køb og salg af klinik
Kiropraktikken Holte 2.jpg

Hvad kræver det at drive klinik?

Dansk Kiropraktor Forening har lavet en vejledning til dig der går med drømme om at blive klinikejer. 

Det er vigtigt at understrege, at vejledningen under ingen omstændigheder kan erstatte den konkrete juridiske og økonomiske rådgivning, som den enkelte kiropraktor bør indhente hos advokat og/eller revisor.

 

I Dansk Kiropraktor Forenings tilbyder vi ikke den slags rådgivning, men vi er naturligvis behjælpelige med generelle råd og vejledning. 

 

obs. Vejledningen blev sidst opdateret i 2021.I vejledningen benyttes begrebet ”sygesikring”, selvom dette begreb blev afskaffet ved indførelse af sundhedsloven. Begrebet anvendes, fordi det er indarbejdet og er mundret.

Download vejledning om køb og salg af klinik

Opstart og etablering

Går du med drømmen om at blive klinikejer, er der flere ting du skal forholde dig til. Der følger et stort ansvar med at være selvstændig erhvervsdrivende, og som selvstændig er det dig selv der bestemmer og derfor også dig der bestemmer og har ansvaret. 

 

Du skal eksempelvis overveje: 

  • Hvor meget vil jeg arbejde
  • Hvilken profil skal praksissen være kendt for 
  • Skal jeg ansætte en kliniksekretær
  • Har jeg råd til ansatte 

 

 

20250224-KiroHorsens-Genrebilleder-030.jpg

Opstart og etablering

Går du med drømmen om at blive klinikejer, er der flere ting du skal forholde dig til. Der følger et stort ansvar med at være selvstændig erhvervsdrivende, og som selvstændig er det dig selv der bestemmer og derfor også dig der bestemmer og har ansvaret. 

 

Du skal eksempelvis overveje: 

  • Hvor meget vil jeg arbejde
  • Hvilken profil skal praksissen være kendt for 
  • Skal jeg ansætte en kliniksekretær
  • Har jeg råd til ansatte 

 

 

Ofte stillede spørgsmål om at drive klinik

Nej, man behøver ikke et ydernummer – eller mere formelt, at tiltræde overenskomsten mellem DKF og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Men et ydernummer giver dels adgang til at få tilskud fra regionerne til behandling i klinikken, ligesom der ligger en vis kvalitetssikring i den tilsynsvirksomhed der er knyttet til regionernes tilsyn med overholdelsen af overenskomsten og dens ydelsesstruktur, herunder fx brug af røntgen. Uden for de store byer er det måske ikke helt så enkelt at få klinik-økonomien til at hænge sammen uden ydernummer, hvis jeg skal gengive hvad jeg hører fra nogle af revisorerne. 

Hos Dansk Kiropraktor Forening rådgiver vi ikke om klinikstart eller køb og salg af klinik, men vi giver gerne vejledning og deler, hvad vi har hørt fra andres erfaringer. Det er rigtig fornuftigt at finde en revisor for sparring på økonomi, vurdering af klinikpriser og hjælp til at tale med banker og forhandle billigere lån.

 

Find gerne en revisor med god erfaring specifikt med kiropraktorklinikker. Så har vedkommende nøgletal på, hvordan økonomien gerne skal se ud, og en mere sikker fornemmelse af, hvad der er sædvanligt for prissætning.

 

Det vil også være klogt at få en advokat, da der vil være kontraktforhandlinger. Skal man være flere, eller en del af et fællesskab, er det endnu vigtigere med god rådgivning om den samarbejdsaftale, man skal have. Man kan kun undervurdere, hvor vigtig en velskrevet samarbejdsaftale er, hvis man en dag får en konflikt – fx fordi en samarbejdspartner bliver syg, skal skilles, eller man ”bare” løber sur i samarbejdet.

Hvis der opstår knas i et ansættelsesforhold, og begge parter er medlem af Dansk Kiropraktor Forening og bruger standardkontrakten, finder DKF’s konflikttrappe anvendelse. Det betyder, at sekretariatet i første omgang mægler mellem parterne med henblik på at finde en løsning. Af samme grund giver vi ikke partsrådgivning – men vi vejleder gerne begge parter om, hvilke regler der gælder.

 

Hvis der bliver brug for mægling, prøver vi at mægle en løsning på konflikten. Ultimativt er der en voldgiftsbestemmelse. Opstår der knas i et partnerskab på en klinik, tilbyder DKF – pt. forsøgsvis – også at mægle. Jo tidligere man søger professionel hjælp til at få en konflikt deeskaleret, jo større mulighed er der for, at det ender med et fortsættende samarbejde og ikke en forhandling om betingelserne for ophør.

 

Selvom DKF’s juridiske hovedrolle er vejledning om ansættelsesret, bistår vi også gerne med at skabe godt samarbejde mellem alle vores medlemmer, og dermed også mellem klinikejere.

Nej. Dertil er de modsatrettede interesser for store. Selvom der også er modsatrettede interesser i ansættelsesforhold, har ansættelsesretlige konflikter typisk et ret klart og ganske afgrænset forløb, fx længerevarende sygdom, som er til hinder for planlægning af en effektiv drift, krænkelse af barselsrettigheder m.v. Selvom der er modsatrettede interesser, kan DKF i de situationer mægle med afsæt i det forventede udfald, skulle sagen komme for en dommer.

 

Det er meget anderledes ved forhandling af en aftale om klinikhandel, og endnu mere ved forhandling om samarbejdskontrakter. Aftaler om klinikhandel har afsæt i klinikkens tidligere drift, herunder omsætning og eksisterende kontrakter, der overtages, fx ansættelseskontrakter. Det er derfor en betydelig rådgivningsopgave, en køber – og en sælger – har brug for at få løst. 

 

Forhandling af samarbejdsaftaler skal tage højde for tænkelige – og uønskede – fremtidige begivenheder. Det er sjældent, at en samarbejdsaftale rummer en dækkende beskrivelse af fremtidens begivenheder, uanset hvor godt forfatteren prøver – men den kan mange gange fange en del. Derfor bør deltagerne hver have professionel rådgivning om deres egne forhold i fremtiden. Hvordan skal man fx håndtere sygdom? Skal man udtræde ved sygdom, eller skal de andre betale en løn? I givet fald, hvor længe? Skal man have forsikringer, der dækker sygdom, og i givet fald med hvilket beløb? Hvordan skal graviditet og barsel håndteres? Hvordan skal overskud deles? Hvordan skal patienttilgang fordeles? Der er mange og alle vigtige emner, der skal afdækkes i en veludarbejdet samarbejdsaftale. Og parterne bør hver have tilstrækkelig egen rådgivning til at varetage deres interesser.