Falck har for nylig indført en formular, som kiropraktoren skal udfylde i forlængelse af den sidste behandling. DKF’s sekretariat har, som orienteret om tidligere, haft dialog igennem nogen tid med Falck om det forøgede bureaukrati som Falck har indført.
DKF har gjort det krystalklart for Falck, at der er dyb og betydelig utilfredshed fra en meget bred kreds af DKF’s medlemmer som følge af det mere bureaukrati Falck har pålagt klinikkerne. DKF har ikke italesat spørgsmålet om honorering herfor, pga. konkurrenceloven.
DKF forklarede uddybende om den betydelige uro blandt DKF’s medlemmer, som Falcks ekstra bureaukrati har givet anledning til, og henstillede til, at man overvejede sin ordning.
Falck gav følgende punkter som svar:
På baggrund af Falcks punkter ønskede DKF at høre hvad Falck kunne gøre for at komme DKF’s medlemmer i møde. Falck svarede ret klart, at kiropraktorer som ikke ønsker at samarbejde med Falck, herunder at bruge Falcks skema, er frit stillet til at ophøre som leverandør til Falck.
Dog vil Falck gennemgå skemaet med henblik på optimeringsmuligheder. Bestyrelsen drøftede sagen på bestyrelsesmødet den 23. april 2025 og konstaterede, at den enkelte klinik fremadrettet må foretage sin egen vurdering af, de kommercielle fordele og ulemper der for klinikken er knyttet ved sine samarbejdsaftaler.
DKF understreger, at det følger af Konkurrenceloven, at hverken klinikkerne imellem, eller DKF, må samordne praksis eller drøfte priser udenfor overenskomsten med regionerne, som er specifikt undtaget fra konkurrenceloven.