Faglig kongres er for alle – også for studerende uanset årgang.
Faglig kongres er for alle – også for studerende uanset årgang.
Vi gentager successen fra tidligere år med et spor udelukkende for studerende.

Fra fredag eftermiddag vil du kunne deltage i et særligt spor målrettet studerende. Indholdet vil være en blanding af deltagelse i plenummodulerne for kiropraktorerne og studierelaterede moduler om behandling. Du kan blandt andet se frem til et modul om evidens i kiropraktorprofessionen og et modul om albuen, det lille led, hvor du kan blive klogere på albuens fascinerende mekanik, og hvorfor det nogle gange ikke helt går som det burde.
Derudover får du rig mulighed for at netværke, og ikke mindst have nogle hyggelige dage i selskab med en masse kiropraktorer, som deler din passion for sundhedsområdet.
Husk også, at der torsdag d. 10. november kl. 18.00-19.00 afholdes Turnuscafe, hvor du får mulighed for at møde forskellige klinikker og måske endda kan møde din kommende arbejdsplads.
Dyk ned i programmet, og tilmeld dig Faglig Kongres 2022 her.