Pension og forsikring hos Willis Towers Watson.png

Bestyrelsen har i samarbejde med DKF’s uvildige pensionsmægler Willis Towers Watson forhandlet en ny pensionsordning hos Danica Pension, og resultatet er blevet en opdateret og tidssvarende pensionsordning.

Det er vigtigt, at du holder øje med din e-Boks, fordi du her vil modtage en e-mail fra Danica Pension. Du skal nemlig selv sørge for at flytte din nuværende ordning, så du kan få del i de nye økonomiske fordele. Den nye ordning træder i kraft 1. marts 2021. 

Studentermedlemmer er ikke omfattet af DKF's pensionsordning, men bliver omfattet af den nye ordning som færdigt uddannet medlem.

Bedre økonomisk sikkerhedsnet
Det er vigtigt for DKF, at den pensionsordning, vi tilbyder vores medlemmer, til enhver tid er etableret på de mest attraktive og fleksible vilkår i markedet. Derfor er det sikret, at forsikringsdækningerne i DKF’s pensionsordning – som er dit økonomiske sikkerhedsnet – nu er synkroniseret med det enkelte medlems folkepensionsalder. Dette er ikke tilfældet i den nuværende ordning, for her stopper dækningen i en alder af 60 år. 

Dit valg er vigtigt for din økonomi og tryghed
Med den nye ordning er ønsket at sikre, at ingen medlemmer risikerer at stå i en periode uden et økonomisk sikkerhedsnet. Og derfor skal du som medlem aktivt vælge den nye ordning til for at sikre, at din nuværende ordning hos Danica Pension bliver flyttet til den nye og opdaterede ordning. Du kan allerede nu vælge at overgå til den nye pensionsordning i Danica Pension.

Se mere om den nye ordning på Danskkiropraktorforening.dk/pension

Du har fire valgmuligheder:

  1. Du kan blive rådgivet af Willis Towers Watson
    Du kan booke et personligt rådgivningsmøde, der foregår over telefonen og ved en computer ved at bruge nedenstående loginoplysninger: 
    Brugernavn: Kiroprakt
    Adgangskode: pension
    > Book personlig rådgivning
  1. Du kan få mere at vide om den nye pensionsordning
    Kontakt Willis Towers Watson på telefon 88 13 92 82 eller mail: dk-pension@willistowerswatson.com, hvis du har spørgsmål til den nye pensionsordning.

  2. Du kan overgå til den nye pensionsordning i Danica Pension
    Send en mail til Danica Pension på kundeservice_maegler@danicapension.dk, og du vil herefter modtage et link med få spørgsmål, som du skal svare på.

  3. Du kan blive i den gamle pensionsordning i Danica Pension
    Send en mail til dk-pension@willistowerswatson.com, hvis du af en eller anden grund ønsker at blive i den nuværende pensionsordning. Det er vigtigt, at du sender mailen, så vi ved at du aktivt har fravalgt dækningerne i den nye ordning.

Hvis du ikke foretager et aktivt valg, vil der ikke ske ændringer i din pensionsordning hos Danica Pension.

Er du fyldt 60 år, så gælder der særlige regler for dig, kontakt Willis Towers Watson og hør nærmere.

Deltag på informationsmøde – og bliv klædt på til at træffe dit valg

I samarbejde med Willis Towers Watson afholdes der online informationsmøder af en times varighed. På informationsmøderne vil den nye pensionsordning blive gennemgået, og du får mulighed for at stille spørgsmål.

Informationsmøderne holdes via Microsoft Teams på nedenstående datoer. Når du har valgt den dato, der passer dig bedst, deltager du ved blot at klikke på linket ud fra det enkelte møde.

Tirsdag 9. marts klokken 19.00: Klik her for at deltage i mødet

Torsdag 11. marts klokken 12.00: Klik her for at deltage i mødet

Torsdag 11. marts klokken 16.30: Klik her for at deltage i mødet