Close menu

Ledigt job: Kiropraktorerne Horsens Sundhedshus søger kiropraktor

Kiropraktorerne Horsens Sundhedshus søger kiropraktor

Da Hannah skal på barsel, søger vi en kiropraktor eller alternativt en turnusassistent fra medio juni 2025 på 25-30 timer ugentligt.
Vi er en velfungerende, travl klinik i vækst med otte kiropraktorer, en fysioterapeut, tre massører og tre sekretærer i et dynamisk sundhedshus.

Som udgangspunkt er stillingen frem til midt forår 2026. Der kan være mulighed for forlængelse.

Klinikken besidder store, lyse behandlingslokaler, har DR-røntgenanlæg, shockwave, K-Laser og ultralydsscanner.
Du vil opleve et rigt læringsmiljø, god tilgang af patienter og du vil hurtigt opleve, at vi sætter stor pris på intern faglig sparring.
Klinikken behandler patienter i alle aldre, elitesportsudøvere og behandler naturligvis smerter i hele bevægeapparatet.
Vi søger en empatisk, videbegærlig og engageret kollega, som har lyst og mod på at indgå i et såvel fagligt som socialt fællesskab med fælles frokost hver dag og ugentligt behandlermøde.
Vi lægger stor vægt på det gode patientforløb, professionel kommunikation, tværfaglighed og evidensbaseret praksis. Samtidigt gør vi flittigt brug af efteruddannelse.
Vi sætter stor pris på et velfungerende samarbejde med byens, og ikke mindst husets, praktiserende læger, kommunens sundhedsplejersker, speciallæger og fysioterapeuter.


Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV til marie@kiroklik.dk senest d. 24/4-25. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 75620000.
Fuld diskretion er en selvfølge.
Vi glæder os til at høre fra dig!




www.kiroklik.dk