Af Kim Brixen, ph.d., direktør ved Odense Universitetshospital og professor ved Syddansk Universitet.

Kære Dekan, professorer, andre lærere, familie og selvfølgelig dimittender!

I har gennemført en særlig uddannelse. Syddansk Universitet er det eneste sted i Skandinavien, hvor studerende i kiropraktik uddannes på et universitet, altså i et forskningsbaseret miljø. Dermed kan I understøtte transformationen af jeres fag fra håndværk til en videnskabeligt funderet sundhedsprofession.

I forventes at opfinde, teste og implementere nye behandlinger – og ikke mindst at afskaffe uvirksomme behandlinger – på basis af eksperimenter tilrettelagt efter videnskabelige metoder.

I har særlige forudsætninger, men I møder også et arbejdsmarked med fuld beskæftigelse og den, der har særlige evner og muligheder, er også forpligtet til at bruge dem til menneskehedens bedste. Så lad mig minde om nogle af de udfordringer, som ligger lige for.


"[M]åske er der ikke nogen reel ”konkurrence” om patienter, der har ”almindelig ondt i ryggen”, diskusprolaps eller andre såkaldt ”kolde reumatologiske sygdomme”. De er blevet jeres ansvar!" sagde Kim Brixen i sin tale til det nye hold kiropraktorer i sommer. Foto: SDU

Den første udfordring er ulighed i sundhed. Ikke alle sygdomme er lige fordelt. Ca. 15% af den voksne befolkning har ondt i ryggen. Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og rygsmerter – jo højere uddannelse, jo lavere forekomst af rygsmerter. Men præcist hvorfor rygsmerter er fordelt sådan i befolkningen, er ikke afklaret. Det samme gælder en række andre sygdomme – og her ligger en stribe forskningsopgaver og venter på jer.

Når ondt i ryggen er så hyppig, så skulle man jo tro, at der var investeret penge og tid i at løse gåden om ondt i ryggen – at vi havde en national ”ondt-i-ryggen-plan” og at vi havde en årlig dør-til-dør- og TV-indsamling. Men nej, nogle sygdomme har et lavere ”medfølings-indeks” end andre. Måske skyldes det, at årsagen til ondt i ryggen oftest er ukendt. Så også her vil en videnskabelig indsats være yderst velkommen.

jo højere uddannelse, jo lavere forekomst af rygsmerter

Endelig er der betydelige forskelle på tværs i landet mht. adgangen til kiropraktisk behandling. Her er ikke brug for forskning eller forklaringer – her kan man gå direkte til handling – flyt ud i landet til patienterne.

Læs også: De første skridt mod fremtiden

Den anden store udfordring er forebyggelse af muskel-, led- og skeletsygdomme. Tidligere mente man, at selve bevægelsen af led og muskler forårsagede slid og dysfunktion af vævene og dermed sygdom og smerter. Men denne simple opfattelse er ikke korrekt. Der er andre faktorer i spil, og med øget kendskab til disse kan forebyggelse forhåbentligt blive muligt.


De 23 nye kiropraktorer, som lægelig direktør Kim Brixen, Odense Universitetshospital var inviteret til at holde festtale for. Foto: SDU

Den tredje udfordring, der møder jer, er at erobre fagligt land fra jeres lægelige kolleger. Det lægelige speciale ”Fysiurgi og rehabilitering” findes ikke længere, og reumatologerne er fuldt optaget af ”den varme reumatologi” – fx leddegigt og rygsøjlegigt. Så måske er der ikke nogen reel ”konkurrence” om patienter, der har ”almindelig ondt i ryggen”, diskusprolaps eller andre såkaldt ”kolde reumatologiske sygdomme”. De er blevet jeres ansvar!

Så tillykke til jer alle! Jeg er sikker på, at I vil løfte udfordringerne!

 

 

Oprettet sept 2017

 

Artiklen er fra

KIROPRAKTOREN nr. 3 september 2017, hvor du kan møde de helt nye kiropraktorstuderende, læse om kontroversiel artikel om faren ved lavdosisstråling og hvordan det går med at udvikle DKF's nye målprogram. 

Find en kiropraktor