Politikere træffer i stigende grad beslutninger med maven,
relativerer fakta og sidder eksperternes anbefalinger
overhørig, lyder kritikken fra flere sundhedsfaglige ledere.
Politikerne gør det så godt de kan, men de skal klædes bedre på, mener forsker i spidsen for global anti-Trump-demonstration.

Af Benjamin Holst, freelancejournalist

Politikere har besluttet, at behandlingen skal liberaliseres, så også fysioterapeuter og alternative behandlere fremover må manipulere rygsøjler – stik mod anbefalinger fra blandt andre både Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed.

“Det er tydeligt, at hvor der før var et videnshierarki, hvor myndigheder og faglighed vejede tungt, så er der i øjeblikket en tendens til at dette bliver udjævnet,” lyder det fra Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Han er ikke i tvivl om, at der er sket et skred i forholdet mellem politikere og eksperter. At fagligheden i øjeblikket taber terræn til politikernes mavefornemmelser, når der skal træffes sundhedspolitiske beslutninger på Christiansborg.

Og ifølge Andreas Rudkjøbing er liberaliseringen af, hvem der må manipulere rygsøjler, langt fra et enestående eksempel.

Han peger blandt andet på den forsøgsordning med medicinsk cannabis, som partierne netop har stemt igennem med et budget på 22 millioner kroner – på trods af Lægemiddelstyrelsens advarsler.

“Det er et område, hvor man savner viden og dokumentation, og der har man så alligevel valgt at indføre det ved en forsøgsordning,” siger Andreas Rudkjøbing.

Også HPV-sagen er et udtryk for tendensen, mener lægernes formand. Lægeforeningen har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse for få uger siden lanceret en storstilet kampagne, der skal genskabe tilliden til HPV-vaccinen. Vaccinationsraterne er nemlig faldet markant, siden den kontroversielle sag om mistænkte bivirkninger af HPV-vaccinen brød ud i lys lue for snart to år siden med formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, Liselott Blixt (DF), som politisk hovedaktør.

“Det handler jo om, at der ad flere forskellige kanaler er blevet skabt usikkerhed omkring, hvorvidt denne vaccine er sikker at bruge. Dèr hjælper det altså ikke, at en markant, toneangivende politiker, der også er formand for sundhedsudvalget, stiller sig op og mener, at vaccinen ikke er sikker at bruge og bør stilles i bero, indtil man har undersøgt den nærmere,” siger Andreas Rudkjøbing.

Usikker erstatning
Dansk Kiropraktor Forening har sammen med en række andre sundhedsfaglige organisationer forsøgt at råbe politikerne op, blandt andet fordi man nu frygter, at antallet af fejlbehandlinger vil stige.

“Jeg synes generelt, det er godt, at mennesker selv skal tage ansvar for deres eget helbred, men jeg synes at denne sag, har været afgjort af politikerne længe før de hørte fra lægerne, fra Gigtforeningen, fra Dansk Kiropraktor Forening eller fra Forsikring og Pension og fra Styrelsen for Patientsikkerhed,” siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening.

Patienterstatningen anerkender årligt 3-4 ud af i alt 20-25 krav om erstatning fra patienter, der har fået en skade i forbindelse med behandling hos en kiropraktor. Sagerne kan handle om bivirkninger og forværring af symptomer, men også overset sygdom eller forsinket henvisning.  

Men patienter, der opsøger alternative behandlere under den nye lovgivning, vil ikke blive dækket af Patienterstatningen og skal i stedet gå til deres egne forsikringsselskaber. De kan heller ikke klage over behandlingen – hverken til Patientombuddet eller Disciplinærnævnet.

“Jeg er bekymret for patientsikkerheden og for, at man som patient kommer til at tro, at ’frigivelsen’ af manipulationsbehandling er en sidestilling af alternativ behandling, fysioterapi, kiropraktik og medicin.

Det bekymrer mig, fordi de alternative behandlere ikke har forudsætninger for at stille en diagnose og dermed vide, hvornår de skal undlade at bruge manipulation. Det er fx vigtigt at kunne undersøge for sammenfald i ryggen ved knogleskørhed, mistanke om begyndende diskusprolaps eller diverse kræftsygdomme,” siger Lone Kousgaard Jørgensen.

Medier giver “belejligt handlerum”
Ifølge Andreas Rudkjøbing er det ikke alene politikernes ansvar, når faglig dokumentation forbigås af politiske beslutninger præget af mavefornemmelser. Medierne har også en rolle.

“Man ser det for eksempel, når medierne skaber en falsk balance: Når man spørger tre personer, og de får lige meget plads og lige meget vægt i argumentationen – selvom en af dem måske er den, der ved mest om området i Danmark,” siger han.

“I cannabis-sagen er der en enkelt læge, som er talsmand for, at man godt kan bløde op på det område. Og tilsvarende i HPV-sagen er der et par læger. Og de bliver meget belejligt brugt af politikere og medier til at sige: ‘Hov, der er faktisk nogle af jeres kolleger, der mener det modsatte,” siger Andreas Rudkjøbing.

Alle fakta er ikke lige gode
I slutningen af april deltog tusindvis af forskere verden over i March of Science, som bl.a. var en reaktion mod Donald Trumps ‘alternative fakta’.
Herhjemme stod astrofysiker Anja C. Andersen i spidsen for arrangementet:

“Det handlede om at sætte en dagsorden om, at alle fakta altså ikke er lige gode. At nogle fakta er mere velunderbyggede end andre,” fortæller Anja C. Andersen.

Hun mener, der er en tendens til, at folk mister tilliden til forskere, fordi forskningen ikke altid kan sige noget med 100 procents sikkerhed – eksempelvis om bivirkninger fra HPV-vaccine.

Men forskerne kan se på de statistiske data og vurdere, om det er bedre for folkesundheden at bruge en vaccine frem for ikke at bruge den.

“Jeg tror faktisk, at alle prøver at gøre det så godt, de kan. Også politikere. Men det bliver sværere og sværere for dem, fordi det bliver mere og mere komplekst, og fordi beslutningerne skal træffes hurtigere. Man har jo indtryk af, at de måske ikke altid er super godt klædt på fra deres ministerier, og der kunne de måske have en fordel af at have nogle flere forskere, der hjalp dem,” siger Anja C. Andersen.


 

“Politikere skal kunne ­begrunde med følelser”

Det er helt normalt, at politikeres beslutninger farves af deres personlige holdninger og følelser. Det er ‘de kloge’, der har et forklaringsproblem, mener kommentator og forfatter Kresten Schultz-Jørgensen.

Af Benjamin Holst, freelancejournalist

Politikere skal kommunikere og træffe valg på grundlag af følelser og ikke udelukkende begrunde deres politiske beslutninger i rationelle, videnskabelige fakta. Det mener Kresten Schultz-Jørgensen, kommentator og tidligere chefredaktør, der er aktuel med bogen ‘Følelsernes Politik - Når folkestyret taler.’

“Hvis følelserne og fornuften ikke kan mødes, så sker der det, at overlæge-Danmark og Djøf-Danmark får lov til at træffe nogle meget, meget kloge beslutninger i lukkede rum, og så bliver folket overladt til demagoger, ” siger Kresten Schultz-Jørgensen.

Han mener, at forskerne selv bør overveje, om det i virkeligheden ikke er dem, der har et forklarings- og kommunikationsproblem.

“Det er fint at sige, at det hele skal være klogt og rigtigt, og at tage beslutningerne i lukkede rum. Men hvis hjernekirurger og læger ikke kan begrunde beslutninger i et åbent landskab – blandt journalister, patienter og Ekstrabladet – og hvis ikke de kan begrunde det følelsesmæssigt, så fortjener de ikke at have den status, de har været vant til,” siger Kresten Schultz-Jørgensen.


Kresten Schultz-Jørgensen, kommentator, tidligere chefredaktør og grundlægger af kommunikationsbureaut LEAD Agency, er aktuel med bogen ‘Følelsernes Politik - Når folkestyret taler.’

“Motivated reasoning”
Flere studier inden for klassisk valgforskning såvel som neurologi har vist, hvordan mennesker i relativt høj grad træffer beslutninger ‘med maven’ og har tendens til at afvise fakta, der ikke er komfortable i lyset af deres politiske ståsteder - en tendens, der kendes som ‘Motivated Reasoning’.            

At politikere lader sig farve af deres holdninger, blev fornylig bekræftet, da forskere bad 1.000 danske byrådspolitikere om at forholde sig til en konstrueret undersøgelse af forældres tilfredshed med henholdsvis en folkeskole og en privatskole.

Ofte udlagde politikerne den viste information på måder, der støttede deres forudgående holdning til offentlig og privat skoledrift. Også selvom det krævede, at de brugte andre kriterier til at evaluere informationen, end de ellers ville have gjort.

“Politikere opfører sig som alle andre mennesker. Selvom de i modsætning til andre skal træffe beslutninger ud fra de informationer, de får, så er politik baseret på holdninger og følelser og bliver nok aldrig en mekanisk process udelukkende baseret på fakta,” siger ph.d. Julian Christensen, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Og sådan bør det også være, mener Kresten Schultz-Jørgensen:

“Politikernes opgave er at afveje fornuft og følelser. De skal selvfølgelig tage fornuftige beslutninger, men de er ikke pludselig blevet populister, blot fordi de også lytter til følelserne.”


 

 

DKF på Folkemødet

Find en kiropraktor