Undersøgelse viser, at under 5% af de kiropraktorpatienter, der skal have røntgenundersøgt ryggen, får taget billeder hos både kiropraktor og på sygehuset. Og når det sker, kan der være gode grunde til det, lyder konklusionen.


Af Tanja Skov Carlsen, DKF's sekretariat

På indikation foretages en røntgenundersøgelse af lænden på en patient hos en kiropraktor. Et par måneder efter er patienten hos sin læge eller på hospital, som henviser patienten til den samme røntgenundersøgelse.

Det kan også være den anden vej rundt; en kiropraktor tager et nyt røntgenbillede af lænden kort efter, patienten har fået foretaget samme undersøgelse på et hospital.

Når det sker – uden god grund – er det uhensigtsmæssigt. For borgerens helbred, tidsforbrug og pengepung – og for regionen, der bærer hovedparten af omkostningerne. Men hvor tit sker det egentligt?

I Region Midtjylland havde man hørt om nogle tilfælde og besluttede i den nye praksisplan for kiropraktik at undersøge det nærmere.

Regionens kiropraktorpraksiskonsulent Lars Rud Rasmussen og specialkonsulent Lone Kærsvang gennemførte en analyse baseret på en retrospektiv samkørsel af registreringer i en tilfældigt valgt periode, april måned 2015.

KirPACS gjorde det muligt
Landspatientregistret registrerer kontakter til det regionale sygehusvæsen og gør det muligt at trække data, som blandt andet kan fortælle, hvilke undersøgelser der er foretaget på et givent tidspunkt.


Praksiskonsulent, kiropraktor Lars Rud Rasmussen fra Region Midtjylland har undersøgt forekomsten af dobbelte røntgenundersøgelser.

Tilsvarende arkiverer hovedparten af de privatpraktiserede kiropraktorer deres billeddiagnostik på detfælles billedarkiverings- og kommunikationssystem KirPACS, som er etableret og drevet af Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) på Syddansk Universitet. KirPACS benyttes af næsten alle kiropraktorer med digital røntgen.

En dobbeltundersøgelse blev defineret som en røntgenundersøgelse af samme anatomiske område foretaget inden for 1 år. For overskuelighedens skyld valgte Lars Rud Rasmussen og Lone Kærsvang at begrænse sig til columna-optagelser.

I den valgte periode var der 39 overenskomsttilmeldte kiropraktorklinikker i Region Midtjylland. 31 af disse havde arkiveret i alt 764 optagelser i KirPACS.

De enkelte optagelser blev set igennem manuelt for at sikre, at rubricering af den enkelte projektion var korrekt. Det var nødvendigt, da de lokale billedsystemer hos kiropraktorerne er forskellige og giver brugerne mulighed for varierende rubriceringer.

En første gennemgang viste, at 24 optagelser var fejlrubricerede og ikke var columnaoptagelser.

En yderligere gennemgang frasorterede dubletter. De enkelte optagelser tildeles nemlig ikke unikt accessionsnummer i kiropraktorernes lokale systemer, og hos mange klinikker er systemet sat op til automatisk lagring i KirPACS af både de optagelser klinikken selv foretager og dem, der indhentes. Så når kiropraktorer gemmer optagelser fra fx patienter, der flytter fra en kiropraktorpraksis til en anden, vil den modtagne røntgenoptagelse mange gange blive gemt endnu en gang på KirPACS, hvor det lå i forvejen. Der viste sig at være 23 dubletter.

De tilbageværende data viste, at 717 personer i april 2015 havde fået røntgenundersøgt columna i en af regionens kiropraktorklinikker. Det skulle nu samkøres med de regionale registreringer.

Der blev specifikt udtrukket røntgenundersøgelser registreret som én eller flere af følgende SKS-koder: UXRE10 (columna cervicalis), UXRE20 (columna thoracalis) og/eller UXRE30 (columna lumbalis).

I første omgang viste samkørslen, at 47 personer var registeret med en røntgenundersøgelse af columna hos både kiropraktor og sygehus. Men også her var der behov for at sortere for fejlkilder.

Først fandt man 6 tilfælde af dubletter. Dernæst fandt man 8 optagelser, som ikke var dobbeltundersøgelse, men optagelser af forskellige regioner på samme person.

Det endelige resultat var, at 33 (4,6%) af de 717 personers røntgenundersøgelser kunne rubriceres som dobbeltundersøgelser ifølge det anvendte kriterium.

Kiropraktorer havde foretaget 9 (1,3%). Sygehusene stod for 24 (3,3%).




Lars Rud Rasmussen og Lone Kærsvang konkluderer, at resultatet viser, at der ikke foregår ukritisk dobbeltordination af røntgenundersøgelser hos hverken kiropraktorer eller de offentlige sygehuse. Tallene forekommer at ligge inden for det helt forventede, og umiddelbart virker det større antal dobbeltundersøgelser på de offentlige sygehuse logisk, skriver de.

Bruger kollegers billeder
Undersøgelsen viser ikke, om det er den praktiserende læge eller sygehuslægen, der har henvist ved dobbeltundersøgelserne. Men, pointerer Lars Rud Rasmussen og Lone Kærsvang, det må forventes, at der er en overhyppighed af dobbeltundersøgelser på sygehusene, da en del patientforløb fortsætter her, og eventuelle udredninger og opfølgninger i højere grad kræver ekstra undersøgelser.

Pointen understøttes af tallene, der viser, at et antal personer får foretaget multiple undersøgelser på sygehus. Der kan også være tale om nyopstået indikation ved ny sygdom eller traume indenfor den aktuelle 1-års periode, hvilket i denne sammenhæng også vil figurere som dobbeltundersøgelse.

Tallene viser også, at kiropraktorerne hjemtager undersøgelser fra såvel kollegaer som fra offentligt sygehus. Der var ingen eksempler på dobbeltundersøgelser internt imellem de praktiserende kiropraktorer.

Aftale fremmer samarbejde
Siden januar 2014 har kiropraktorer i overenskomsttilmeldte klinikker været forpligtede til at fremsende billeddiagnostisk epikrise til patientens egen læge ved røntgenundersøgelse eller ultralydsskanning. Det var relativt nyt i april 2015 og sandsynligvis ikke implementeret fuldt ud hos regionens kiropraktorer.

Flere implementeringstiltag er foretaget siden da, og antallet af billeddiagnostiske epikriser fra kiropraktorer til praktiserende læger stiger. Antallet af dobbeltundersøgelser kan derfor være endnu mindre i dag, påpeger rapporten.

Det kan ikke udelukkes, at der historisk set har været en anden praksis end den her beskrevne, gør forfatterne også opmærksom på.

”Alt tyder dog på, at de positive fund, der er fremkommet i denne undersøgelse, beskriver en udvikling, der også vil fortsætte de kommende år,” lyder Lars Rud Rasmussen og Lone Kærsvang opsummering.



Læs rapporten om undersøgelsen her hos Region Midtjylland 

 

 

Gå til oversigt over KIROPRAKTOREN nr. 3 september 2017

 

 

Oprettet sept 2017

Artiklen stammer fra...

KIROPRAKTOREN nr. 3 2017

Find en kiropraktor