Hvad kan man sige til patienterne?

Her i perioden omkring, at den nye overenskomst træder i kraft, kan både kiropraktorer, sekretærer og evt. andre i klinikken have behov for at tale med patienterne og andre om forandringerne.


Vi har udarbejdet forslag, der kan inspirere til, hvad man kan sige til patienterne:

Hvad kan man generelt sige om det nye?
”1. april gælder nye regler for tilskud og honorarer hos kiropraktorer. Langt de fleste patienter vil ikke mærke nogen forandring.”

Hvad kan man sige til patienter, der ønsker uddybning?
”Danske Regioner har ønsket at ensrette priserne og gøre det mere overskueligt for patienterne. Det betyder, at der er vedtaget helt klare regler for, hvad en førstegangskonsultation koster – afhængigt af hvornår du sidst har været til kiropraktor. Har du ikke været i klinikken inden for de sidste tre år, skal kiropraktoren ofte foretage en større undersøgelse og/eller behandling, end hvis du har været der for nylig. Derfor koster denne konsultation mest. Det samme gælder de opfølgende konsultationer. Er der tale om en enkel konsultation er det billigere, end hvis der skal gives mere omfattende behandling eller vejledning.”
 
Hvad kan man sige til patienter, der i dag får tilskud fra §64?
”1. april kommer nye regler for blandt andet særordningen, der hedder §64. Får du i dag det lille ekstra tilskud fra denne ordning, vil du måske opleve nye priser. Der kan måske blive tale om, at din udgift bliver 10-20 kr. højere end i dag. Grunden er, at Danske Regioner har ønsket at ensrette priserne og gøre det mere overskueligt for patienterne.”   

Hvad kan du sige til patienter efter den 1. april?
”Er prisen ikke den samme, som den plejer at være, kan der være forskellige grunde til det:

    - Du er måske blevet behandlet under §64-ordningen, der nu er ændret. 
    - Det er mere end 12 måneder siden, du sidst var til kiropraktor.
   - Der er blevet lavet nye objektive regler.
   - Du er kommet ind i et pakkeforløb.
Husk, at Sygeforsikringen ’danmark’ stadig giver tilskud til kiropraktorbehandling.”

Er du sekretær og vil vide mere om fx , hvem der kan inkluderes i pakkeforløbene - så læs mere her  

Kiropraktorer kan læse mere her om inklusion i denne 'Spørgsmål & svar'-sektion til dig
 

Tekster I kan bruge 


Brug for tekst til hjemmesiden eller et opslag,
så er kan du bruge denne her:
NYT PÅ VEJ
1. april gælder nye regler for tilskud og honorarer hos kiropraktorer. Langt de fleste patienter vil ikke mærke nogen forandring.

- Tre pakkeforløb ved diskusprolaps og spinalstenose med nyt højt tilskud 

- Tre nye typer førstegangshonorarer, der udelukkende afhænger af, hvornår du sidst har været hos en kiropraktor i klinikken:
    1. Hvis du har været her indenfor et år
    2. Hvis det er mellem 1 og 3 år siden, du har været her
    3. Hvis du ikke har været her før eller det er mere end 3 år siden

- Tre typer honorarer i de opfølgende konsultationer, der afhænger af, hvor enkel eller omfattende behandlingen er:
    1. Afgrænset
    2. Almindelig 
    3. Udvidet 
 
Brug for en side, du kan dele med info til patienter/borgere om det nye, så kan denne bruges:
www.danskkiropraktorforening.dk/OK17patientinfo


Se evt. også dette skilt, som en klinikejer har delt i Klinikejerklubben på forum 

OBS: Der udarbejdes detaljeret patient-information om pakkeforløbene - på nuværende tidspunkt er udarbejdet denne folder, der kan bruges op til og lige efter 1. april .

 

Find information (primært om de nye pakkeforløb) skrevet til læger og andre sundhedsuddannede her

Find patientinfo på www.kiropraktorguide.dk

 

 

Oprettet 1/2 2017 - opdateres løbende