16. december 2016

Folder online - brug den til personalemøde


Til årsmødet lavede DKF en folder om de vigtigste resultater, for et par uger siden sendte vi den med posten til alle relevante medlemsgrupper.

Her finder du den online, så kan du printe den til et personalemøde, hvor I sætter den på dagsordnen. Lige pludseligt er der ikke så lang tid til 1. april, hvor de nye ydelser, tilskud og forløbspakker skal træde i kraft - indled implementeringsprocessen med at bruge en halv time på at gennemgå de største dele af den med alle i klinikken.
 
Har du brug for flere af den trykte udgave, så send en mail til sekretariatet og vi kan sende det antal du ønsker.





28. oktober 2016

der aftale

Overenskomstparterne har indgået forhandlingsaftale fredag den 28. oktober 2016

I fællesskab har Danske Regioner og DKF udsendt pressemeddelelsen 'Enighed om ny aftale om kiropraktik til danskerne',   
som også ligger her på vores site.

I meddelelsen udtaler RLTN's næstformand Bo Libergren:

- De danske kiropraktorer har et meget højt fagligt niveau, som vi skal gøre endnu mere brug af i sundhedsvæsenet. Samtidig er det afgørende, at de rigtige patienter får glæde af ydelsen, og her er den nye overenskomst et vigtigt skridt i den rigtige retning.

DKF's formand kalder aftalen for "en perspektivrig aftale, der kvalitetsstempler vores ydelser, klinikdrift og efteruddannelse – kort sagt vores faglighed."

"Det er jeg meget tilfreds med, og så glæder jeg mig over, at det bliver nemmere og billigere at gå til kiropraktor for en patientgruppe med stort behov. De vil få et tilskud på hele 60 procent til den vigtige førstegangsundersøgelse og 40 procent efterfølgende," siger formanden, Lone Kousgaard Jørgensen, også i pressemeddelelsen.

DKF's medlemmer har modtaget en direkte mail om nyheden.

Pressen kan kontakte Danske Regioner via pressetelefon på 5151 1818 eller Dansk Kiropraktor Forening på 2671 1602 eller 2299 2646



29. september 2016:

Status forhandlingerne - husk roadshows

Første forhandlingsmøde mellem DKF og RLTN blev afholdt 20. september 2016. Læs en status her.

Især de tre store projekter aftalt i sidste overenskomst om ydelses- og tilskudsstrukturen, akkreditering og systematisk efteruddannelse fyldte på dagsordenen. Men også diagnosekodning/data og billeddiagnostik blev drøftet indgående, sammen med et par kendte temaer om styring/kapacitet og tilgængelighed. Og så fyldte økonomien naturligt også rigtig meget i forhandlingerne.

I forhold til økonomien gentog RLTN sit skriftlige krav om, at alle ændringer skal ske uden tilføjelse af ekstra økonomi til kiropraktorområdet.

Omvendt markerede DKF klart, at der er behov for tilførsel af yderligere ressourcer til kiropraktorområdet og at tilskudssystemet bør indrettes, så det gøres mere økonomisk overkommeligt for alle patienter at opsøge kiropraktor. Derudover ønsker DKF, at regionerne finansierer udgifter til de mange elementer, som følger af regionernes krav (akkreditering, systematisk efteruddannelse, data mv.).

Ydelsesstrukturen
Parterne nedsatte ved den seneste overenskomst en fælles arbejdsgruppe, for at se på mulige ændringer af ydelses- og tilskudssystemet, bl.a. for i endnu højere grad at målrette behandlingen til udvalgte diagnosegrupper og øge gennemsigtigheden ved at skabe en større entydighed i ydelserne.

For så vidt angår speciale 53 peges på en tredeling af såvel forundersøgelserne som de opfølgende konsultationer efter følgende struktur:

3 FORUNDERSØGELSER
Inddelt efter om/hvornår patienten har konsulteret klinikken: jo mere kendt patient, jo mindre ydelse/lavere honorar: 

1) Forundersøgelse af patient, der ikke har været i klinikken tidligere/eller hvor der er gået mere end 3 år siden sidste behandling - minder om nuværende ydelse 1012.
2) Forundersøgelser af patient, der har været i klinikken indenfor de sidste 1-3 år - minder om nuværende ydelse 1011.
3) Forundersøgelse af patient, der har været i klinikken inden for de seneste 12 måneder - minder om nuværende ydelse 1010.   


3 OPFØLGENDE KONSULTATIONER

Den afgrænsede opfølgende konsultation minder om den nuværende ydelse 1030. Den almindelige opfølgende konsultation minder om den nuværende ydelse 1031 og den udvidede opfølgende konsultation minder om den nuværende ydelse 1031.

Valget af opfølgende konsultation er afhængig af en række kriterier.



For så vidt angår speciale 64 peges på, at specialet fremadrettet alene skal omfatte patienter med lumbal nerverodspåvirkning, cervikal nerverodspåvirkning eller spinalstenose. Hver af disse grupper håndteres inden for en forløbspakke (med udgangspunkt i det allerede eksisterende pakkeforløb for det lumbale område) ud fra følgende struktur:

3 FORLØBSPAKKER

  • Nerverodspåvirkning i lænden
    1 forundersøgelse* + 3 milepælsundersøgelser + opfølgende**
  • NY: Nerverodspåvirkning i nakken
    1 forundersøgelse* + 3 milepælsundersøgelser + opfølgende**
  • NY: Spinalstenose
    1 forundersøgelse* + 2 milepælsundersøgelser + opfølgende**

* Dog 2 typer forundersøgelser for hhv. nye og igangværende
** Opfølgende konsultationer er samme ydelse i alle tre forløb.

Forslaget handler om at gå fra de nuværende "subjektive" til objektive inklusionskriterier i speciale 64:


Akkreditering og Systematisk efteruddannelse
I forhold til akkreditering er der ligeledes enighed om hovedlinjerne i forhold til, hvordan kiropraktorstanden kan akkrediteres i forlængelse af de erfaringer, som pilotprojektet har givet. Der er dog endnu ikke enighed om, hvordan de enkelte elementer skal finansieres.

I forhold til systematisk efteruddannelse er der en fælles opfattelse af, at implementering skal ske efter en realistisk tidsplan og under behørig hensyntagen til de økonomiske ressourcer, der kan afsættes til ordningen.

Øvrige elementer
Der er generelt enighed om, at ovenstående tre store emner er de vigtigste at få lavet en aftale om i denne omgang, og i forhold til diagnosekodning og anvendelse af data fra kiropraktorpraksis samt det billeddiagnostiske område er der en overordnet fælles opfattelse af, hvordan man kan komme videre.

Også spørgsmålet om bedre informationerne om klinikkernes tilgængelighed ser ud til at kunne landes.

Læs evt. mere uddybende om de tre projekter neden for.



1. september 2016: 

Kravene er udvekslet

DKF og Danske Regioner har den 1. september foretaget den traditionelle udveksling af forhandlingsoplæg. 

Læs oplæggene her:
Dansk Kiropraktor Forenings forhandlingsoplæg
Regionernes Lønnings- og Takstnævns forhandlingsoplæg

Læs artikel om kravene og forventninger hos de to forhandlingsledere i seneste KIROPRAKTOREN



August 2016:

OK-forhandlingsroadshows

DKF kommer ud i kredsene for at informere og debattere forhandlingerne: 

> HAR FUNDET STED 5/10 2016 kl. 18.30 i Randers. Målrettet medlemmer af KKF Nordjylland og KKF Midtjylland. 
> HAR FUNDET STED 12/10 2016 kl. 18.30 i Middelfart. Målrettet KKF Syddanmark
> HAR FUNDET STED 13/10 2016 kl. 19.00 i Roskilde. Målrettet KKF Hovedstaden og KKF Sjælland.

Hver KKF står for tilmelding m.v. Medlemmer inviteres i mail eller via KKF'ens klub på DKF Forum (find den under 'Min Side').
OBS: Kan du ikke deltage den dag, roadshowet er målrettet din kreds, er du mere end velkommen til et af de andre møder. 



Juni 2016:

OK-projekter og temaer

Forhandlingerne vil i høj grad følge op på de fire projekter, som blev sat i søen ved overenskomsten fra 2014 og hvis resultater nu er afleveret til overenskomstparterne.

Det betyder, at temaerne i forhandlingerne vil dreje sig om ydelses- og tilskudsstrukturen, efteruddannelse samt kvalitet og data.

DKF overvejer desuden at rejse krav på det billeddiagnostiske område, ligesom en række forhold for klinikker uden ydernummer vil blive taget op.

Ydelses- og tilskudsstruktur
Kiropraktorer fra DKF har sammen med embedsmænd fra de 3 største regioner i en fælles arbejdsgruppe givet overenskomstens ydelses- og tilskudsstruktur et eftersyn. Det var et opdrag fra den seneste overenskomst.

Arbejdsgruppen har til overenskomstparterne afleveret et forslag om, at kronikerordningen speciale 64 organiseres omkring forløbspakker og gruppen anbefaler også nye, forenklede ydelsesbeskrivelser.

Ny Speciale 64-ordning
Arbejdsgruppen foreslår en helt ny speciale 64-tilskudsordning for tre udvalgte grupper af særligt smerteprægede patientgrupper i kiropraktorpraksis.

Gruppen foreslår således, at ordningen med forhøjet tilskud for fremtiden målrettes patienter, der kan omfattes af en af følgende forløbspakker:

- Forløbspakke vedr. nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning
- Forløbspakke vedr. nylig opstået cervikal nerverodspåvirkning
- Forløbspakke vedr. spinal stenose

Ved ’nylig opstået’ forstås, at nerverodspåvirkningen skal være opstået inden for de seneste tre måneder.

Patienter, der inkluderes i forløbspakken vedr. spinalstenose, må ikke have haft symptomer på central eller recesstenose af længere varighed end et år.

Patienter, der omfattes af en af forløbspakkerne, kan kun være omfattet af ordningen med forhøjet tilskud til en række nærmere bekrevne forløbsydelser og eventuelle opfølgende konsultationer ind imellem i seks måneder, hvorefter patienter med behov for yderligere behandling overføres til speciale 53.

Det forventes, at tilskuddet til patienter under en revideret speciale 64-ordning vil kunne forhøjes betragteligt i forhold til de gældende regler.

Det forventes endvidere, at det vil være væsentligt nemmere for klinikkerne at administrere en speciale 64-ordning med en klart defineret målgruppe, og at det herved sikres, at patienter, der opfylder kriterierne for at få forhøjet tilskud, også bliver inkluderet i ordningen.

Ny ydelsesstruktur
Samme arbejdsgruppe er også kommet med et forslag til en mere forenklet ydelsesstruktur. Baggrunden er et ønske om at lave en ydelsesstruktur, som er mere gennemsigtig og lettere at forstå for patienterne og som baserer sig på den praktiske hverdag i klinikkerne.

Modellen indeholder tre typer førstegangskonsultation (forundersøgelse), hvor det er tidspunktet for, hvornår man sidst har været i klinikken, der afgør, hvilken ydelse patienten skal modtage:

• forundersøgelse af patient, der ikke har været i klinikken tidligere/eller tidligere patient for mere end 3 år siden
• forundersøgelse af patient, der har været i klinikken tidligere (1- 3 år)
• forundersøgelse af patient, der har været i klinikken inden for det seneste år

Derudover indeholder den foreslåede model tre typer opfølgende konsultation:

• almindelig opfølgende konsultation
• udvidet opfølgende konsultation
• afgrænset opfølgende konsultation

En række nærmere specificerede kriterier skal være opfyldt for, at ydelserne ’almindelig’ og ’udvidet’ opfølgende konsultation kan anvendes. Kriterierne er ikke beskrevet i detaljer på nuværende tidspunkt.

Arbejdsgruppens redegørelse inkl. forslag kan læses i vedhæftede rapport

Formanden har blogget om forberedelserne og adresserer specifikt de nye forslag om ændringer i ydelses- og tilskudsstrukturen - medlemmer finder indlægget her på DKF Forum

Artikel fra KIROPRAKTOREN juni 2016 om projektet


KVALITET: Akkrediteringsprojekt
 
Den Danske KvalitetsModel (DDKM) udfases på hospitalerne, men i praksissektoren lever den videre. I overenskomsten fra 2014 blev det aftalt, at man skulle forberede en kommende akkreditering af  kiropraktorpraksis ud fra principperne i DDKM.

En fælles udviklingsgruppe har i samarbejde med Institut for Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) udarbejdet et standardsæt af indikatorer, der er blevet testet i 14 kiropraktorklinikker i et halvt år fra juni 2015 til februar 2016.

Projektet var forankret hos Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), som deltog i arbejdsgruppe med DKF, Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, regionerne og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Projektet er gennemført med samme resultat som i pilottest hos andre sundhedsprofessioner, og alle 14 kiropraktorklinikker er blevet akkrediteret. Det er især hygiejne, datasikkerhed og journalføring, der giver kiropraktorklinikkerne udfordringer i kvalitetsarbejdet. Der er dog ikke tale om problemer i større omfang.

På baggrund af testen er standarderne justeret, så de passer bedre til forholdene i kiropraktorpraksis.

Kiropraktorerne Janni Bang Brodersen og Martin Juulager har medvirket som surveyors i akkrediteringsbesøgene i klinikkerne.

Her er udvalgte konklusioner fra evalueringsrapporten: 

• Klinikkerne har generelt oplevet, at arbejdet har øget fokus på kvalitet.

• Alle klinikker mener, at det eksterne survey enten har været en virkelig god eller en god oplevelse. 40% svarer, at surveyet i høj grad har skabt læring. 50% at det i nogen grad har skabt læring.

• Det skriftlige arbejde har fyldt meget, og der er behov for klarere retningslinjer og mere vejledning, da alle klinikker i flere tilfælde har overimplementeret.

• Den standard klinikkerne finder mest relevant, er den om førstehjælp. En del klinikker skulle dog følge op på denne standard, da de ikke havde  deltaget i førstehjælpskursus.

• En del klinikker havde svært ved at leve op til den omfattende  hygiejnestandard bl.a. pga. stofbetræk, læderbrikse, som ikke tåler gængs desinfektion m.v. Hygiejnestandarden var den, der gælder for hele
primærsektoren og sygehuse. Det er besluttet at følge de mindre omfattende hygiejnekrav gældende for almen praksis ved evt. implementering.

• 13 af de 14 klinikker skulle følge op på forhold, før de blev akkrediteret. Det er helt på niveau med pilottest i de andre sundhedsfag.

Læs mere om projektet i evalueringsrapport fra IKAS og her i denne IKAS-rapport kan du læse om, hvordan de 13 standarder ser ud i den reviderede udgave

Her kan du læse artikel om akkrediteringsprojektet fra KIROPRAKTOREN juni 2016 (2 siders pdf)


EFTERUDDANNELSE: En systematisk model

Ved OK 2014 blev det aftalt at iværksætte er projekt om systematisk efteruddannelse for at beskrive relevant efteruddannelse for kiropraktorer, ligesom man skulle komme med forslag til, hvordan det sikres, at alle kiropraktorer gennemgår den relevante efteruddannelse.

Projektet var forankret på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk
Biomekanik (NIKKB), og i arbejdsgruppen deltog repræsentanter fra Klinisk Biomekanik/Syddansk Universitet, Danske Regioner, Region Syddanmark, DKF's bestyrelse og sekretariat samt NIKKB's efteruddannelsesenhed, som udgjorde formandskabet.

De overordnede anbefalinger fra arbejdsgruppen er:

- Kiropraktorerne registrerer deres efteruddannelse i et fælles online modul

- Der peges på følgende 5 kerneområder, der skal indgå i den systematiske efteruddannelse: kommunikation, diagnostik, patientforløb, behandling og ny viden

- Hver praktiserende kiropraktor gennemgår minimum 3 dages efteruddannelsesaktiviteter årligt (svarende til 24 timers efteruddannelse). Kiropraktorer skal deltage i systematisk efteruddannelse inden for alle kerneområder i løbet af 4-år. Et minimumskrav er, at man efteruddanner sig 4 timer (svarende til ½ kursusdag) inden for hvert kerneområde.

Læs mere arbejdet og udviklingsgruppens forslag om en systematisk efteruddannelse for kiropraktorer i vedhæftede rapport inkl. to bilag med eksempler.

Læs om projektet i artikel fra KIROPRAKTOREN juni 2016 


DATA: Diagnosekodning og datafangst

I overenskomstens tjeneste skulle projektet beskrive et forslag til, hvordan
diagnosekodning og datafangst kan fungere i kiropraktorklinikker. Opgaven var at vurdere eksisterende diagnosekoder og  datafangstmuligheder, udvikle og teste (krav til) nyt datafangstmodul og en database, som skal spille sammen med en tværfaglig rygdatabase.

Resultatet indgår i overenskomstforhandlingerne, hvor DKF og Danske Regioner skal forsøge at nå til enighed om national implementering
af diagnosekodning og datafangst.

Projektet var forankret på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, og ledet af kiropraktor Jacob Toft Vestergaard.

Afprøvningen i projektet har vist, hvad det vil kræve, hvis alle klinikker skal anvende diagnosekoder, og at responsen ude i klinikkerne var god.

Resultaterne kan opsummeres således:
• Eksisterende datafangstmuligheder er vurderet op imod udvikling af datafangstmodul mere målrettet kiropraktorpraksis

• Kravsspecifikation til ICPC-2-DK er udviklet og testet i kiropraktorklinikker og tilrettes

• Klinisk kvalitetsdatabase til brug for de indfangede data undervejs

• Plan for lagring, udvikling af kvalitetsrapporter og sikring af data i proces

• National implementeringsplan i proces.

Læs artikel om projektet fra KIROPRAKTOREN juni 2016 

 

Oprettet juni 2016, opdateret seneste gang december 2016